click me

Send dine bemærkninger

 

Du kan sende bemærkninger til Forslag til Kommuneplan 2017-2029 ved at benytte denne formular. Du kan også vedhæfte billeder og tekst.
Du skal oplyse en e-mailadresse, da der sendes en kvittering på modtagelse af dit høringssvar.

Hvis ikke det er muligt at sende via denne formular, kan du sende til:

plan@svendborg.dk 

eller

Svendborg Kommune
Plan
Ramsherred 5
5700 Svendborg

 






Hvis du har adressebeskytelse sæt kryds her






Indtast bogstaverne vist ovenfor




Forslag
Send dine bemærkninger

Naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser

Naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser omfatter internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000-områder og Ramsarområder) og bilag IV-arter samt beskyttede naturtyper (§3), sten- og jorddiger, ammoniakfølsomme skove, natur- og vildtreservater og fredede arealer. 

Disse områder er afgrænsede og omfattet af generelle beskyttelsesbestemmelser efter anden lovgivning. Afgrænsningerne er vist på kortet. Lovgivningen suppleres af kommuneplanens retningslinjer.

Svendborg Byråd ønsker at sikre kvalitet og helhed i naturområderne.

Kommunen er til stadighed opmærksom på den særlige forpligtigelse, der ligger inden for Natura 2000-områderne med hensyn til at sikre den drift eller de foranstaltninger, som er nødvendige for at opfylde bevaringsmålene for områderne.

Gennem administration af lovgivningen ønsker Byrådet at sikre, at de øvrige eksisterende naturarealer ikke reduceres, og at naturindholdet så vidt muligt ikke forringes. Byrådet ønsker også at værne om de beskyttede diger og om kommunens ammoniakfølsomme skove som levesteder for en variation af næringsfølsomme arter.

En række områder er fredet med en fredningskendelse og der er tre natur- og vildtreservater i Svendborg Kommune.

Svendborg Kommune har udpeget en delmængde af naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser til at indgå i Grønt Danmarkskort. De benævnes særligt værdifulde naturområder.

Mål

Det er Byrådets mål, at

  • kommunens vilde plante- og dyreliv og naturtyper skal beskyttes, bevares, plejes og forbedres, og tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal standses. 
  • sikre et rent vandmiljø for de kommende generationer.
  • sikre opfyldelse af målene for de internationale naturbeskyttelsesområder og arter.
  • ammoniakfølsomme skove bevares som næringsfattige miljøer med deres variation af næringsfølsomme arter.
  • der skabes et sammenhængende naturnetværk af naturområder og økologiske forbindelser.
  • lavbundsarealer og vådområder skal medvirke til at forøge naturværdierne i det åbne land, begrænse udvaskningen af næringsstoffer til vandløb, søer og havet samt afbøde virkningerne af ændrede klimaforhold.
  • udvikling og udbygning af større naturområder skal være til gavn for natur, befolkningen og turisme. Bynær natur og rekreative områder prioriteres højt.
  • befolkningen skal have gode adgangsmuligheder til forskellige naturområder, hvor det kan ske på en bæredygtig måde, så naturværdierne ikke forringes.
  • formidling af naturen skal styrkes.
  • handicappedes særlige behov skal tilgodeses på udvalgte naturlokaliteter.
Retningslinjer

Særligt værdifulde naturområder (udvalgte naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser)

  • De på kortet udpegede særligt værdifulde naturområder (udvalgte områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser) skal søges bevaret, jævnfør de specifikke retningslinjer for ’Beskyttelse af Natura 2000-områder og bilag IV-arter’, ’Ændring af tilstanden i beskyttede naturtyper og diger samt i ammoniakfølsomme skove’ samt ’Indvinding af grundvand og hensyn til natur’. 

 

Beskyttelse af Natura 2000-områder og bilag IV-arter

De internationale naturbeskyttelsesområder i Svendborg Kommune er vist på kortet nedenfor. EF-fuglebeskyttelsesområder og habitatområder udgør tilsammen Natura 2000-områder.

  • De internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000-områder) skal beskyttes og videreudvikles, så de arter og naturtyper, som er grundlaget for udpegningen, aktivt søges sikret eller genoprettet til en gunstig bevaringsstatus.
  • Områderne skal friholdes for aktiviteter og anlæg mv., som kan indebære en forringelse af områdets naturtyper og levesteder for arterne eller kan medføre forstyrrelse, der har negative konsekvenser for de arter, området er udpeget for. Det gælder også for aktiviteter og anlæg uden for de internationale naturbeskyttelsesområder, men som kan have indvirkning inde i områderne.
  • Der må ikke udlægges nye arealer til byzone, veje, andre tekniske anlæg og lignende inden for Natura 2000-områder.
  • Bilag IV-arterne og deres levesteder skal beskyttes både inden for og uden for Natura 2000-områderne.
  • Inden for Ramsarområdet skal planlægning og administration fremme beskyttelsen af området.

 

Ændring af tilstanden i beskyttede naturtyper og diger samt i ammoniakfølsomme skove

Beskyttede naturtyper (§ 3-arealer), beskyttede sten- og jorddiger og potentiel ammoniakfølsom skov fremgår af kortet nedenfor.

  • Ændring af tilstanden i åbne vandløb, søer, moser, heder, ferske enge, overdrev og strandenge, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 samt i sten- og jorddiger, som er omfattet af museumslovens § 29 a, må som udgangspunkt ikke finde sted.
  • Ændring kan dog ske, såfremt væsentlige samfundsinteresser taler herfor og forudsat, at ændringen alene medfører en ubetydelig forringelse af de aktuelle naturmæssige værdier, eller mulighederne for at realisere de i kommuneplanen indeholdte naturkvalitetsmål (jf. afsnit om naturkvalitetsmål) samt mål fastsat i de statslige vandområde- og Natura 2000-planer samt de kommunale Natura 2000-handleplaner. 
  • Hvis der helt undtagelsesvist - fordi andre væsentlige samfundsmæssige hensyn gør det nødvendigt - tillades byggeri eller arealanvendelse, der forringer et naturområde, skal der stilles krav om udlægning af nye naturarealer (erstatningsbiotop), så naturværdierne samlet set bliver fastholdt eller forbedret. Dette gælder også for byggeri eller arealanvendelse, som finder sted uden for selve naturområdet, hvis det påvirker naturområdet negativt. 
  • Ændring kan endvidere ske i tilfælde, hvor kommunen vurderer, at den påtænkte ændring har en positiv effekt for realiseringen af kvalitetsmålene for den aktuelle lokalitet. En tilladelse skal i givet fald ledsages af vilkår, som sikrer muligheden for den biologiske forbedring, der begrunder tilladelsen. 
  • I ammoniakfølsomme skove kan der så vidt muligt ikke tillades næringsbelastninger, der forringer skovenes naturkvalitet.

 

Indvinding af grundvand og hensyn til natur

  • Tilladelse til vandindvinding (fra grundvand eller overfladevand) bør undgås, hvor det kan medføre væsentlige naturforringelser for de højest målsatte naturområder (A, B eller C - se kort i afsnit om Naturkvalitetsplan) samt for søer, vandhuller, vandløb og kilder med særlige biologiske interesser, eller i øvrigt kan påvirke arealer med særlige naturbeskyttelsesinteresser. 
  • Tilladelse til nødvendige nye vandindvindinger, som vil påvirke værdifulde naturområder, og hvor alternativer ikke kan findes, bør forudsætte, at der er tale om højt prioriterede formål (drikkevandsformål), samt at der gennemføres kompenserende foranstaltninger i forhold til de naturværdier, der påvirkes heraf.

 

 

 

 

Redegørelse

Særligt værdifulde naturområder (udvalgte naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser)

De særligt værdifulde naturområder er en delmængde af det samlede antal naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, og er udvalgt fordi de rummer særlige naturværdier. Udpegningen af den eksisterende særligt værdifulde natur tager udgangspunkt i de Digitale Naturkorts artsscore, bioscore over 7, plantetal, højt målsatte vandløb og skov med lang kontinuitet. Endvidere inddrages naturområder af national eller regional betydning (A og B målsat natur) og stævningsskove fra kommuneplanen samt relevante fredninger.

 

Internationale naturbeskyttelsesområder og særligt beskyttede arter (bilag IV-arter)

Naturen i Europa er under pres. EU har derfor vedtaget Habitatdirektivet og Fuglebeskyttelsesdirektivet, der beskytter truede, sjældne eller karakteristiske dyre- og plantearter samt naturtyper. Danmark har endvidere tiltrådt Ramsarkonventionen om beskyttelse af vandområder af international betydning, især som levesteder for vandfugle. Læs mere om direktiverne og konventionen.

Som opfølgning på direktiverne har EU-landene udpeget habitatområder og fuglebeskyttelsesområder, der rummer væsentlige bestande eller forekomster af de særlige arter og naturtyper. Områderne kaldes tilsammen Natura 2000-områder og udgør et økologisk netværk i hele EU.

Natura 2000-områderne og udpegningsgrundlaget fremgår af Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (Bekendtgørelse nr. 926 af 27. juni 2016). Heraf fremgår også de danske bilag IV-arter.

Inden for Natura 2000-områderne skal kommunen og andre myndigheder sikre, at der i forbindelse med planlægning og administration af love og regler ikke sker en væsentlig negativ påvirkning af områdernes naturtyper og arter (udpegningsgrundlaget).

EU-landene skal også virke aktivt for at sikre og genoprette en god naturtilstand (gunstig bevaringsstatus) inden for de udpegede Natura 2000-områder og sikre robuste bestande af de særlige arter. Det sker gennem realisering af de kommunale Natura 2000-handleplaner.

Der er seks Natura 2000-områder, som ligger helt eller delvist i Svendborg Kommune. De seks områder omfatter 1.880 ha af landarealet. Hertil kommer store havområder i Det Sydfynske Øhav og Storebælt. Der er ét Ramsarområde. Natura 2000-områderne og Ramsarområdet er vist på kortet.

Habitatdirektivet indeholder krav om særlig beskyttelse af en række dyre- og plantearter. Arterne fremgår af direktivets bilag IV. Arterne er beskyttede overalt, hvor de findes både i og uden for Natura 2000-områderne.

Kommuneplanen skal være i overensstemmelse med de statslige vandområdeplaner, der skal sikre god økologisk tilstand i de kystnære havområder og grundvand.

 

 

 

Særlige regler i Natura 2000-områder og for bilag IV-arter

Inden for Natura 2000-områderne må der ikke: 

  • Udlægges nye arealer til byzone eller sommerhusområder. 
  • Planlægges nye større veje eller sideanlæg i form af servicestationer, materialepladser og lignende. 
  • Planlægges nye eller væsentlige udvidelser af andre trafikanlæg og tekniske anlæg og lignende, f.eks. lufthavne, flyvepladser, jernbaner, havne, opfyldninger på søterritoriet, luftledningsanlæg, vindmølleklynger og -parker, lossepladser og anlæg for deponering. 
  • Udlægges nye områder til råstofindvinding på land. 

Hvis det ikke kan udelukkes, at et planforslag enten i sig selv eller i forbindelse med andre planer kan skade et internationalt beskyttelsesområdes økologiske funktion og struktur, kan planen ikke vedtages.

Der kan planlægges for foranstaltninger, som vil medføre forbedringer af naturforholdene i det berørte område.

Der kan ikke meddeles tilladelse, dispensation eller godkendelse til et projekt (f.eks. byggeri, anlæg og aktiviteter), som kan forringe forholdene for de naturtyper og arter, der danner grundlag for udpegningen af Natura 2000-områderne. Det samme gælder, hvis et projekt kan beskadige eller ødelægge naturlige yngle- eller rasteområder for bilag IV dyrearter eller som kan ødelægge bilag IV plantearter. Hvis der kan være tvivl om et projekt kan påvirke Natura 2000-områderne eller IV-arter negativt skal der gennemføres en omfattende konsekvensvurdering af alle projektets aspekter forinden der kan meddeles tilladelse mv.

Inden for Ramsarområder skal planlægning og administration fremme beskyttelsen af områderne.

Som ejer af arealer inden for Natura 2000-områder skal man være opmærksom på, at bestemte former for driftsændringer eller aktiviteter kræver en forudgående anmeldelse til enten kommunen eller Miljøstyrelsen (ved fredskovpligtige arealer), også selvom de ikke normalt kræver tilladelse eller lignende. Kommunen og Miljøstyrelsen skal gribe ind over for ændringer, der kan skade muligheden for at nå målet for området. 

Naturbeskyttelsesloven indeholder et generelt forbud mod at forstyrre bilag IV-arter og at beskadige/ødelægge deres yngle- og rasteområder. Denne beskyttelse gælder i alle situationer og dermed også i forbindelse med aktiviteter, der ikke kræver tilladelser, dispensation mv. Det indebærer, at land- og skovbrug skal tilrettelægge deres aktiviteter, så levevilkårene for bilag IV-arterne ikke forringes.

Kommunerne skal sikre, at de kommunale Natura 2000-handleplaner gennemføres. En stor del af indsatsen forventes dog udmøntet ved, at lodsejerne søger om tilskud til den drift eller de foranstaltninger, som er nødvendige for at opfylde bevaringsmålene for områderne. Kommunerne skal om nødvendigt pålægge ejeren af en ejendom en given drift m.m. mod økonomisk kompensation.

 

Sårbare fugleområder

Nogle naturområder er sårbare over for menneskelig aktivitet. Det drejer sig især om de steder, hvor kystfuglene yngler og de steder, hvor ænder, gæs og svaner søger føde på træk eller opholder sig, når de skifter fjer (’fælde-områder’). Der er medtaget retningslinje for hensynet til sårbare fugleområder i afsnit om rekreative interesser.

  

Beskyttede naturområder (§3 områder) og diger samt ammoniakfølsomme skove

De generelt beskyttede naturområder efter naturbeskyttelseslovens § 3 omfatter de fleste ferske enge, moser, strandenge, overdrev, vandhuller, søer og vandløb. Disse naturområder er blevet beskyttet, fordi de har været i stærk tilbagegang i det danske landskab. Områderne er vigtige levesteder for mange planter og dyr. Naturbeskyttelseslovens § 3 administreres af kommunerne.

Der er registreret beskyttede naturtyper (§ 3) på 5,0 % af Svendborg Kommunes areal. Dette er lavt sammenlignet med resten af Fyn (6,6 %) og landet som helhed (10,3 %).

Sten- og jorddiger fortæller en del af Danmarks historie gennem 2000 år og er desuden vigtige levesteder og spredningsveje for dyr og planter og bidrager til et afvekslende landskab. De fleste diger er beskyttede efter museumsloven. Kommunen har dispensationsbeføjelsen. 

Et flertal af landets arter er knyttet til skovene, der således også har stor betydning for biodiversiteten.

Staten har hovedansvaret for forvaltning af skovene.

 

Beskyttede naturtyper (§ 3)

Naturbeskyttelseslovens § 3 indeholder en generel beskyttelse af enge, moser, heder, overdrev og søer, når de har en vis størrelse – 100 m2 for søerne og 2.500 m2 for de øvrige naturtyper. Læs her for en nærmere beskrivelse af naturtyperne. Disse naturområderne er vigtige levesteder for mange planter og dyr, blandt andet de sårbare og truede arter. Områderne må ikke opdyrkes, bebygges, tilplantes eller ændres på anden måde. Kommunen er myndighed.

Næsten alle vandløb er også beskyttede efter naturbeskyttelseslovens § 3 efter en særlig udpegning fra Miljøministeren. Vandløbenes tilstand må som udgangspunkt ligeledes ikke ændres.

Byggeri og anlæg uden for naturområderne kan også have en negativ effekt på naturområderne. F.eks. kan et byggeri ændre på de hydrologiske forhold i et nærliggende moseområde. Et sådant tilfælde er også omfattet af loven.

Naturlige vandforhold er afgørende for naturindholdet i søer/vandhuller, moser, kilder og enge. Vandindvinding kan indebære væsentlige forringelser af disse naturområder i form af sænket vandstand eller mindsket vandudsivning/udtørring. 

Under særlige omstændigheder, f.eks. i forbindelse med projekter af større samfundsmæssig interesse som anlæg af større veje, må eksisterende naturområder tåle indgreb, der medfører opgivelse eller indskrænkning. I disse tilfælde skal der udlægges erstatningsarealer, der sikrer en naturtilstand af minimum samme kvalitet som før indgrebet. Der skal stilles krav om udlæg af faunapassager eller erstatningsbiotoper af større arealomfang eller med større eller tilsvarende naturindhold som før indgrebet.

Søer og vandløb kan også være omfattet af vandplanlægningen (LBK nr. 795 af 24/06/2016) med fastsatte miljømål, som skal opfyldes.

 

 

Beskyttelsen af naturtyper i fredskov

Søer, moser, heder, strandenge eller strandsumpe, ferske enge og biologiske overdrev, der hører til fredskov, og som ikke er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, fordi de er mindre end de deri fastsatte størrelsesgrænser, må ifølge skovlovens § 28a ikke dyrkes, afvandes, tilplantes eller på anden måde ændres. Forbuddet gælder også vandløb, som ikke er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, fordi de ikke er udpeget som beskyttede. Forbuddet gælder dog ikke for sædvanlige vedligeholdelsesarbejder i vandløb. Skovloven administreres af Miljøstyrelsen.

 

Stævningsskove rummer store natur- og kulturværdier

I stævningsskovene har en årtusindgammel driftsform skabt en særlig og artsrig natur. Stævningsskovene og kommunens strategi for at bevare dem er beskrevet i afsnittet om kulturmiljøer på landet.

 

Beskyttede sten- og jorddiger

Der må ikke foretages indgreb, der ændrer tilstanden i beskyttede sten- og jorddiger (Museumslovens § 29). De beskyttede diger omfatter menneskeskabte, linjeformede forhøjninger af sten, jord, græstørv, tang eller lignende. 

Ansvaret for digerne er delt mellem staten og kommunerne. Staten fører tilsyn med digerne og kommunerne har dispensationsbeføjelsen.

 

Ammoniakfølsom skov

De fleste naturområder er tilpasset næringsfattige forhold, hvor kvælstof fra naturens side er en mangelvare. Hvis disse naturarealer tilføres for meget kvælstof ændres plantesamfundene og dermed også faunaen. Få arter kommer til at dominere, og de mange mere specialiserede arter forsvinder. Kvælstof kan også blive tilført naturområderne som afsætning af ammoniak fra luften.

Miljøstyrelsen har udarbejdet et korttema, der viser potentiel ammoniakfølsom skov. Kortlaget er en vejledende hjælp til at vurdere, hvor der potentielt kan være konflikter mellem ønske om at udvide, ændre eller etablere dyrehold og hensynet til skovene.

De ammoniakfølsomme skove er udvalgt ud fra følgende kriterier: Der har været skov på arealet i lang tid (i størrelsesordnen mere end 200 år), så der er tale om gammel ’skovjordbund’, eller skoven er groet frem af sig selv på et naturareal, f.eks. tidligere hede, mose eller overdrev, hvor jordbunden ikke har været dyrket mark inden for en periode svarende til gammel skovjordbund, eller der i skoven er forekomst af naturskovindikerende arter.

 

 

 

Fredninger

En række områder er fredede og beskyttet gennem en fredningskendelse, som fastlægger særlige regler ud over den generelle beskyttelse i naturbeskyttelsesloven. Indholdet i fredningen kan variere afhængig af det konkrete formål og naturværdierne. De større fredede naturområder i Svendborg Kommune er: Rødme Svinehaver, Syltemade Ådal, arealer omkring Tange Å, Gudme Sø, Thurø Rev, Tåsinge Vejle og Monnet. 

Alle fredede arealer større end 0,5 ha er vist på kortet. Kommuneplanen indeholder ikke særskilte retningslinjer for de fredede arealer, da fredningsbestemmelserne er tinglyst på de berørte ejendomme. 

 

Natur- og vildtreservater

Der er tre natur- og vildreservater i Svendborg Kommune med særlige bestemmelser:

Sydfynske Øhav Vildtreservat indebærer jagtforbud og regulering af øvrig færdsel på steder, hvor fuglene søger føde eller yngler.

Svendborg Vildtreservat er udlagt som et jagtfrit område af hensyn til rastende vandfugle og områdets bynære beliggenhed.

Vresen Vildtreservat indebærer regulering af jagt og færdsel af hensyn til områdets fugle.

Vildtreservaterne er vist på kortet. Kommuneplanen indeholder ikke særskilte retningslinjer for reservatområderne, da beskyttelsen er fastlagt i bekendtgørelser.

 

Statens vandområdeplaner og kommunens indsats

 

Herunder ses kort for målsatte vandområder og planlagte vandløbsindsatser. 

Kontakt

Svendborg Kommune
Ramsherred 5
5700 Svendborg
Telefon 62 23 30 00