Kværndrup Moræneflade - uddybende beskrivelse

Landskabskarakterens oprindelse

Landskabskarakteren, med markstrukturer og de udflyttede gårde og husmandssteder, har primært sin kulturhistoriske oprindelse i tiden omkring og efter udskiftningen. 

Arealanvendelse og landskabselementer

Dyrkningsform

Dyrkningsformen i karakterområdet er overvejende intensivt landbrug. Indenfor Svendborg Kommune ligger enkelte mindre kvæg- og svinebrug.

Bevoksningsstruktur

Bevoksningsmønsteret i området udgøres af mindre skovområder spredt i området, levende hegn og bevoksede diger, enkelte vejtræer og småplantninger i forbindelse med bebyggelse samt nye alléer langs enkelte veje og indkørslen til gårde.

Skovene er løvskov stedvist iblandet nål.

Hegns- og digebevoksningen på markerne er overordnet set tæt og langs vejene stedvist meget tæt og høj. De levende hegn og bevoksede diger består af løvtræsbevoksning med lav artsvariation. Artsvariationen hegnene og digerne i mellem er dog høj.

Bebyggelsen er generelt omgivet af småplantninger, med forskellig artssammensætning, og et antal gårde har valgt at anlægge nye alléer langs indkørslen. De plantede alléer udgøres typisk af lind, røn og birk.

Bebyggelsesmønster

Bebyggelsesstrukturen i området udgøres af mindre gårde samt en blanding af husmandsbebyggelse fra udskiftningen i 1800-tallet og omkring år 1900. Husmandsstederne ligger primært langs vejene med gårdene, stedvist samlet i mindre enklaver, mens gårdene ligger dels trukket tilbage fra vejene og ud på markfladerne dels langs vejene.

Kulturhistoriske mønstre og anlæg

Den del af karakterområdet, som ligger indenfor Svendborg Kommune, rummer ingen markante kulturhistoriske mønstre eller anlæg. Dog ligger der en enkelt gravhøj, syd for Langkildegård i karakterområdets sydøstlige del.

Tekniske anlæg

Motorvejen mellem Svendborg og Odense gennemskærer karakterområdets centrale del. Parallelt med motorvejen mod vest gennemskæres området af en højspændingsledning mens jernbanen mellem Svendborg og Odense løber igennem Højes Ris. 

Naturgrundlag

Geomorfologi

Geomorfologisk er området dannet som et moræneplateau fra sidste istid.

Jordtype

Den dominerende jordtype er moræneler. Enkelte forekomster af ferskvandsdannelser, smeltevandssand og morænegrus findes dog spredt i området

Terræn

Terrænet er fladt til let bølget og har en gennemsnitshøjde på 75-100 m.o.h.. En lokal bakketop Bobjerg Bakker ligger nær karakterområdets sydlige grænse.

Kompleksitet

Området er præget af en svag kompleksitet mht. jordbunden.

Hydrologi

I den del af karakterområdet, som ligger i Svendborg Kommune, findes en række mergelgrave, primært vest for motorvejen mens der mod øst findes enkelte mindre lavbundsområder. 

Rumlige og visuelle forhold

De karaktergivende landskabselementer udgøres af et fladt til let bølget jordbrugslandskab, med intensivt dyrkede marker og spredtliggende småskove. Området rummer mindre gårde og små husmandssteder, hvoraf sidstnævnte ligger langs vejene mens gårdene ligger på markfladerne trukket tilbage fra vejene.

Skovområderne, de tætte hegn og bevoksede diger på det flade til let bølgede terræn afgrænser lukkede til transparent afgrænsede landskabsrum i middelskala.

Bebyggelsen i området ”putter” sig i områdets bevoksning og opleves således kun sporadisk – et tag, en gavl eller en anden del af en ejendom ses fra det omkringliggende landskab.

I den del af landskabskarakterområdet, som ligger i Svendborg Kommune, er de levende hegn primært orienteret øst/vest, hvilket skaber et tydeligt mønster. Skovområdet Højes Ris danner en overordnet rumlig afgrænsning, af denne del af området, mod vest.

Skovområdet Højes Ris afgrænser små ”lommer” af åbent landskab med dyrkede marker og små husmandssteder.

Den del af karakterområdet, som ligger i Svendborg Kommune fremstår kun let påvirket af områdets tekniske anlæg – højspændingsledning, motorvej og jernbane. Området fremstår således primært visuelt roligt.

Visuelle relationer til naboområderne

Området har overvejende transparente grænser til naboområderne.

Visuel sammenhæng til kystlandskabet

Der er ingen visuel sammenhænge til kystlandskabet.

Landskabsvurdering

Vurdering af karakterstyrke

Karakteristisk

Hele karakterområdet (indenfor Svendborg Kommune) – 12.K1

De karakteristika, som er beskrevet som nøglekarakterer,fremstår tydeligt i stort set hele karakterområdet. De tætte hegn, den opdyrkede flade til let bølgede moræneflade, de mange gårde og husmandssteder, som ligger relativt tæt langs vejene, og småskovene afspejler tydeligt samspillet mellem natur- og kulturgrundlaget.

Landskabskarakterens intakthed i forhold til den kulturhistoriske oprindelse afspejles stadig i landskabskarakteren trods den udvikling, som generelt præger jordbrugslandskaberne, og dermed også dette område. Her har udviklingen betydet at skalaen er blevet større, idet en del af hegnsstrukturen er sløjfet og området er blevet mere bebygget.

På baggrund af disse forhold vurderes området som karakteristisk.

Særlige visuelle oplevelsesmuligheder

Den del af karakterområdet, som ligger indenfor Svendborg Kommune rummer ingen særlige visuelle oplevelsesmuligheder. 

Vurdering af tilstand

Middel

Hele karakterområdet (indenfor Svendborg Kommune) – 12.T1

Som beskrevet ovenfor under karakterstyrkevurderingen, er landskabskarakterens intakthed moderat.

Den vedligeholdelsesmæssige tilstand af bebyggelsen varierer mellem at være god og middel mens levende hegn, dyrkede marker og skovbryn fremstår i god vedligeholdelsesmæssig tilstand.

Højspændingsledningerne samt telemasten, vindmøllerne og motorvejen virker lokalt forstyrrende på landskabskarakteren, og afskærmning af nye tilbygninger, f.eks. gylletanke og avlsbygninger, mangler generelt.

På baggrund af ovennævnte vurderes den samlede tilstand som middel.

Sårbarhedsvurdering

I det følgende beskrives sårbarheden af området generelt samt baggrunden for vurdering af sårbare delområder. Kapaciteten af områderne i forhold til igangværende udvikling og planlagte ændringer vurderes ligeledes.

Landskabskarakterområdet generelt

Sårbarheden af landskabskarakteren vurderes generelt som lav. Pga. det let bølgede landskab samt skovene og de tætte levende hegn og bevoksede diger, som afgrænser landskabsrummene, er det ikke muligt at få lange vide udsigter ud i området, og tekniske anlæg vil derfor kun virke lokalt forstyrrende. Desuden er intaktheden af landskabskarakteren vurderet som middel, idet de oprindelige strukturer og mønstre er udvisket, og området er blevet mere bebygget.

Særligt sårbare delområder

Området rummer ingen særligt sårbare delområder.

Sårbarhed i forhold til eksisterende planlægning

Skovrejsning

Skovrejsning i det udpegede område vil ændre områdets karakter lokalt, men vil bidrage til en klar afgrænsning af karakterområdet mod syd og endvidere følge områdets overordnede karakter med spredtliggende mindre skove.