click me

Send dine bemærkninger

 

Du kan sende bemærkninger til Forslag til Kommuneplan 2017-2029 ved at benytte denne formular. Du kan også vedhæfte billeder og tekst.
Du skal oplyse en e-mailadresse, da der sendes en kvittering på modtagelse af dit høringssvar.

Hvis ikke det er muligt at sende via denne formular, kan du sende til:

plan@svendborg.dk 

eller

Svendborg Kommune
Plan
Ramsherred 5
5700 Svendborg

 






Hvis du har adressebeskytelse sæt kryds her






Indtast bogstaverne vist ovenfor




Forslag
Send dine bemærkninger

Geologi

I forbindelse med planlægningen skal kommunen sikre, at de vigtige geologiske områder beskyttes.

Landskabet i Svendborg Kommune rummer mange geologiske formationer, som særligt tydeligt viser, hvordan landskabet er dannet og stadig formes. 

Områder som Stenstrup Issø, Egebjerg Bakker, Syltemade Ådal og Egense Ås fortæller f.eks. om, hvordan istiden formede landskabet, og de nutidige processer ses i Det Sydfynske Øhav, hvor strande, odder og klinter langsomt forandres.

I kystklinterne og råstofgrave kan de blottede jordlag også fortælle om de geologiske processer, og hvordan landskabet er dannet. Sådanne profiler kan f.eks. ses i råstofgrave ved Kirkeby Sand og Lundeborg. 

Både de geologiske formationer og profiler er vigtige for undervisning og forskning samt for vores naturforståelse. Desuden er mange af de geologiske formationer iøjnefaldende og af stor landskabelig værdi. 

Staten har udpeget omkring 400 geologiske interesseområder i Danmark. Heraf er omkring 200 udpegede som nationale geologiske interesseområder, og 38 områder er så unikke eller videnskabeligt betydningsfulde, at de også er udpegede som internationale geologiske interesseområder. Disse kaldes GeoSites.

Indenfor Svendborg Kommune findes der otte geologiske interesseområde. Af de otte er syv så unikke, at de også er udpegede som værende af national interesse og to er endda udpeget som værende af international interesse – Det er Det Sydfynske Øhav, der er et oversvømmet stenalder landskab og Klintholm Kalkgrav, hvor man kan finde laggrænsen mellem de to geologiske underperioder Danien og Selandien.

Imidlertid indeholder vores smukke landskab indeholder vigtige råstoffer, som vi ikke kan undvære. Der skal bl.a. bruges ler til teglproduktion, og sand, grus og sten til nye veje og byggeri.

Det er Region Syddanmark, der er myndighed på råstofområdet, og indvindingen forvaltes efter regionens råstofplan, som kommuneplanen er underlagt. 
 
I det følgende har kommunen beskrevet de mål og retninger, der skal beskytte vores landskabelige værdier og samtidig understøtte, at der kan indvindes råstoffer indenfor kommunens grænser.

Mål

Det er Byrådets mål, at:

  • de værdifulde geologiske landskabsformationer som åse, ådale, tunneldale, randmorænebakker, dødislandskaber, deres indbyrdes overgange og sammenhænge skal beskyttes, så de forbliver en tydelig del af landskabet.
  • kystens frie dynamik med erosion og pålejring skal så vidt muligt kunne forløbe uhindret på kyststrækninger med særlig geologisk interesse.
  • befolkningen skal have gode adgangsmuligheder til forskellige geologiske oplevelser. De geologiske interesse områder med en rekreativ værdi skal være tilgængelige som udflugtsmål, og værdifulde geologiske profiler skal være tilgængelige til undervisning og forskning.
  • råstofgrave efter endt råstofindvinding udvikles til artsrige næringsfattige naturtyper med rekreative muligheder. 
Retningslinjer

 

Særlige geologiske interesser ved Stenstrup - Egebjerg

  • I det udpegede område kan vejanlæg, vindmøller, bebyggelse, skovrejsning og lignende kun finde sted, såfremt Snarup Bakker, Stenstrup Issø, Egebjerg Bakker, Syltemade Ådal og Egense Ås og deres indbyrdes overgange og sammenhænge ikke sløres eller ødelægges i væsentligt omfang. En visualisering af byggeriet, dets placering og forhold til det omgivende landskab og geologi, herunder højde, volumen og indplacering i landskabet, skal ligge til grund for en eventuel tilladelse.
  • I Snarup Bakker ønsker Svendborg Kommune, at de videnskabelig interessante bakker friholdes for tilladelse til lergravning.
  • Ved meddelelse af tilladelse til råstofgravning skal det sikres, at råstofgravningen ikke medfører en sløring af de nævnte landskabsformer. Dette kan f.eks. ske ved vilkår om efterbehandling. Frasorteret materiale må som udgangspunkt ikke efterlades som markante bakker efter endt råstofindvinding.

 

Særlige geologiske interesser ved Åhuse og Det Sydfynske Øhav

  • Ved Åhuse og i Det Sydfynske Øhav bør de naturlige kystdynamiske processer have mulighed for at forløbe uhindret, så den naturlige balance mellem erosion og pålejring opretholdes. Der bør således ikke ske indgreb i strandområderne og disse bør holdes åbne.
  • Der kan dog gives tilladelse til anlægsarbejder, i det omfang disse er væsentlige for de små øsamfund i Det Sydfynske Øhav.

 

Særlige geologiske interesser ved Klintholm Kalkgrave

  • Svendborg Kommune vil arbejde for, at det geologiske profil er tilgængeligt, og at det er muligt at oprense profilet med håndkraft, således at forskere, studerende, og offentligheden har mulighed for at studere aflejringerne. Oprensningen skal ske under hensyntagen til de naturmæssige interesser i området.

 

Særlige geologiske interesser ved Gudbjerg, Lundeborg og Knarreborg Mølle

  • Svendborg Kommune vil arbejde for, at de geologiske profiler er tilgængelige, og at det til enhver tid vil være muligt at oprense et profil med håndkraft, således at forskere og studerende har mulighed for at studere aflejringerne.

 

Særlige geologiske interesser ved Damestenen (Dammestenen).

  • Der må ikke plantes eller bygges inden for det særlige geologiske område. Dog må den eksisterende beplantning vedligeholdes. 

 

Efterbehandling af råstofgrave

  • Efter endt råstofindvinding ønskes råstofgravene efterbehandlet til natur - og rekreative formål, ud fra en konkret afvejning i forhold til jordbrugsinteresser. Hvor råstofindvinding efterlader geologisk interessante profiler søges disse bevaret.

 

På kortet nedenfor fremgår de områder i Svendborg Kommune, som er udpeget som geologiske interesseområder.

Kort over de geologiske interesseområder i Svendborg Kommune.

Redegørelse
De geologisk interesseområder i Svendborg Kommune

Staten har udpeget følgende områder som geologisk interesseområder i Svendborg Kommune: 

  • Stenstrup - Egebjerg (istidslandskab)
  • Åhuse (istidslandskab)
  • Det Sydfynske Øhav (istidslandskab og kystdannelser)
  • Gudbjerg (profil)
  • Klintholm kalkgrav (profil)
  • Lundeborg og Knarreborg mølle (profil)
  • Dammestenen (vandreblok)

Nedenfor er de geologiske interesseområder beskrevet.

Stenstrup - Egebjerg (istidslandskab)
Området udgør ca. 9.000 ha og rummer forskellige geologiske elementer. Egebjerg Bakker er dannet som randmoræner foran Bælthavsgletsjeren, der under sidste istid lå i to tunger øst og syd for Stenstrup. Mellem randmorænen, gletsjerne og inaktiv is mod nord blev der dannet en sø - Stenstrup Issø. På søbunden blev der aflejret ler, bl.a. omkring 400 tynde årstidslag. I slutningen af istiden øgedes søens areal, men til sidst tømt gennem Hørup Ådal (da isen smeltede). Tilbage lå fugtige lavninger og småsøer, hvor der i sedimentet kan ses skift mellem de forskellige kulde- og varmeperioder efter istiden. Ved Snarup findes specielle bakker med sand nederst og en hat af ler på toppen. De er dannet i stillestående søer oven på isen. Søerne Sørup, Hvidkilde, Nielstrup og Ollerup er lavninger i en tunneldal. Syltemade Ådal er udskåret af åen og fremstår som en smal erosionsdal. Og endelig rummer området den meget velbevarede Egense Ås, der er dannet ved aflejringer i en sprække i gletsjeren.

Stenstrup Issø er Danmarks næststørste issø. Aflejringerne rummer en vigtig dokumentation af klimaudviklingen i Nordeuropa. Samspillet med randmorænen Egebjerg Bakker, tunneldalen og den velbevarede Egense Ås gør området til et vigtigt sted for forskning og undervisning i det danske landskabs dannelse. 

Bakkerne ved Snarup er en sjælden landskabstype i Danmark og har ligeledes stor betydning for forskning og undervisning.

Åhuse (istidslandskab)
Ved Åhuse udmunder en af Fyns karakteristiske tunneldale, Kongshøj Tunneldal, der er den sydøstlige gren af Fyns største dræningssystem for smeltevand fra istidens slutning. Systemet gennemskærer Fyn i øst-vestlig retning og rummer bl.a. Sallinge Ås, Ringe Smeltevandsdal og Gislev Smeltevandsslette.

Lokaliteten er primært værdifuld, fordi udmundingen af Fyns største dræningssystem for smeltevand fra istidens slutning kan ses her, og fordi det har skabt et meget specielt landskab.

Det Sydfynske Øhav (istidslandskab og kystdannelser)
Området er et bakket istidslandskab, der blev oversvømmet i Stenalderen. Langs kysterne er der udviklet en enestående formrigdom af strandvolde i bugterne, krum- og retodder ved øer og fremspringende punkter, vinkelforland, hvor to strømme mødes, og tilgroede strandenge.

Det Sydfynske Øhav har international værdi (GeoSite) på grund af sin enestående samling af kystformer. De geologiske interesser danner også basis for de meget store arkæologiske, biologiske og kulturhistoriske interesser. Det Sydfynske Øhav har stor betydning for både turisme, undervisning og forskning.

Gudbjerg (profil)
I en gammel teglværksgrav øst for Gudbjerg ses blå ler med snegleskaller. Det er 325.000 år gammelt, og fra Cromer mellemistiden, der er den ældste mellemistid i Danmark. 

Lerets alder og aflejring under en mellemistid gør området til et nationalt vigtigt klimaarkiv til forskning og undervisning.

Klintholm Kalkgrave (profil)
Ved Klintholm findes gamle kalkgrave med 55-65 millioner år gammel Danien Kalk og Kerteminde Mergel. Kalken består af de revdannende organismer bryozoer, der dannede langstrakte banker på bunden af et varmt, lavt og turbulent hav. Kalken er rig på fossiler. Over kalken er den lysegrå Kerteminde Mergel, der blev aflejret på bunden af et 100-150 m dybt, koldt hav. Skiftet fra varmt til koldt hav skyldes, at vulkansk lava lukkede havforbindelsen mellem Grønland og England.

Grænsen mellem Danien Kalk og Kerteminde Mergel er samtidig grænsen mellem klimaskift og underperioderne Danien og Selandien (internationalt opkaldt efter Danmark og Sjælland). Området har derfor international betydning (GeoSite) for forskning og undervisning, og besøges samtidig af mange danske og udenlandske naturinteresserede turister.

Da kalken er blød, og profilet dermed hurtigt skrider til, er hyppig oprensning nødvendig, hvis de geologiske lag skal kunne ses.

Lokaliteten findes i et område, der er beskyttet som overdrev. Dette gør området følsomt over for større jordarbejder og kørsel med entreprenørmaskiner.

Lundeborg og Knarreborg Mølle (profil)
Ved Lundeborg ses Det Hvide Sand i overfladen. Det er aflejret af vinden i starten af sidste istid, Weichsel. Sandkornene er meget små og består næsten kun af mineralet kvarts. Det ses i en grav ved Lundeborg.

Ved Knarreborg Mølle er der hvide lag af de små kiselalger, der kaldes diatoméer. De blev aflejret på bunden af en sø i sidste mellemistid, Eem.

Det Hvide Sand og diatomégytjen viser klimaet i sidste mellemistid og begyndelsen af sidste istid, så derfor har de national forsknings- og undervisningsmæssig værdi.

Damestenen (Dammestenen)
Danmarks største sten på 1000 tons ligger nord for Hesselager og er en rødgrå granit, der stammer fra Sydsverige. Sådanne store klippestykker, der er transporteret langt af istidens gletsjere kaldes vandreblokke. Damestenen er endt på sin nuværende plads under sidste istid, Weichsel.

Som Danmarks største sten har den national naturhistorisk og kulturhistorisk værdi og er en af Svendborg Kommunens store turistattraktion.

Damestenen er desuden fredet som fortidsminde, fordi der findes skåltegn på stenen.

 

Råstofindvinding

Regionerne er myndighed på indvinding af råstoffer på landjorden, og forvaltningen styres gennem regionernes råstofplan.

Råstofplanen skal sikre, at der til stadighed er en stabil forsyning med råstoffer til byggeriet, og at råstofindvindingen sker med respekt for den omgivne natur og miljøet, og at der tages så meget hensyn til befolkningen i området, som muligt.

Forsyningen af råstofferne sand, grus og sten styres ved, at der i planen er udpeget de arealer, hvor der på nuværende tidspunkt kan givet tilladelse til at grave råstoffer. De kaldes graveområder og de områder der er reserveret til den fremtidige råstofgravning kaldet interesseområder. Indvindingen af forekomster af ler er lidt anderledes – se under Råstofinteresser i Snarup Bakker.  

Region Syddanmark vedtog den 27. marts 2017 Råstofplan 2016. Kommuneplanen for Svendborg respekterer de udpegede graveområde og interesseområde. Det er bl.a. gjort i forbindelse med udpegningen af nye arealer til byudvikling og skovrejsning. 

De udpegede grave- og interesseområder for råstofindvinding kan ses på nedenstående kort, og de er nærmere beskrevet i boksen: "Region Syddanmarks råstofplan 2016".

Kortet nederst viser udpegningerne i Råstofplan 2016

Tilladelse til råstofgravning gives efter Råstofloven og i henhold til de retningslinjer, der er angivet i regionens råstofplan. I forbindelse med en ansøgning om råstofindvinding høres kommunen i forhold til de myndighedsområder, som varetages af kommunen. Det er bl.a. naturinteresser, vejadgang og grundvandsinteresser, som kommunen skal bidrage med informationer om, når regionen behandler en ansøgning om råstofgravning i kommunen. Desuden inddrages kommunen ofte i forbindelse med tilsynet, når en råstofgrav skal efterbehandles til natur.

 

Råstofinteresser i Snarup Bakker

I råstofplanen er der mulighed for at give indvindingstilladelser til rødbrændende ler i hele regionen (også uden for interesseområderne), hvis det ikke er i strid med andre interesser. Indvinding af rødbrændende ler medfører ofte kun afgravning af 1-2 meter og er næsten ikke til at se efter endt indvinding. Tilladelserne kræver dog godkendelse i Regionsrådet.

Der er imidlertid ikke mulighed for at få tilladelse til at grave rødler i en række geologisk værdifulde bakker ved Snarup. De geologiske værdier forbundet med bakkerne i Snarup er beskrevet i en landskabsgeologisk analyse udført af Geologisk Institut i 1987, og den tidligere Skov- og Naturstyrelse (nu Miljøstyrelsen) har udpeget de bakker, der bør beskyttes. En bortgravning af leret fra de udpegede bakker ved Snarup vil ødelægge deres forskningsmæssige værdi. De bevaringsværdige bakker er vist på kortet nedenfor.


Kortet viser de bevaringsværdige bakker i Snarup

 
De på kortet viste bakker er ikke udpeget som grave eller interesseområder i Råstofplan 2016. De bakker, der er udlagt i råstofplanen som interesseområder for ler, er enten allerede forstyrrede eller af underordnet videnskabelig værdi (se kortet fra Råstofplanen 2016 ovenfor).

 
Råstofgrave kan øge biodiversiteten

Naturen og biodiversiteten i landskaberne er trængt. De største trusler mod naturværdierne er bl.a. eutrofiering og fragmentering. Råstofgravene har et stort potentiale for at bidrage til en øget biodiversitet, hvis de efterbehandles til næringsfattige områder med f.eks. mulighed for stedvis erosion, der blotlægger åbne og sandede levesteder med sparsom vegetation. Råstofgravene rummer også gode muligheder for rekreative aktiviteter.

Ved råstofindvinding eksponeres grundvandet i højere grad for forurening. Dette kan sætte begrænsninger for den efterfølgende arealanvendelse, f.eks. i forhold til en eventuel landbrugsdrift. 

 

Statslige interesser og krav

De statslige interesser i kommuneplanlægningen er samlet i Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen - 2017.

Det er en statslig interesse, at vores værdifulde landskaber og kulturarv bevares, så disse også i fremtiden vil kunne benyttes og nydes.

Kommunerne skal på den baggrund i kommuneplanlægningen tage hensyn til de åbne landskaber, som skal friholdes for spredt bebyggelse, ligesom områderne med særlige geologisk interesse skal bevares for eftertiden.

 

Kortet herunder viser udpegningerne i Råstofplan 2016.

Kontakt

Svendborg Kommune
Ramsherred 5
5700 Svendborg
Telefon 62 23 30 00